Stress
Hverdagen er fuld af store krav og roller, der skal udfyldes. Der er høje forventninger, både fra din egen og fra andres side. Ind i mellem kan det blive for meget, og du kan miste overblikket – arbejdspladsen forlanger det urimelige, der er sygdom i familien eller måske slår døgnets 24 timer bare ikke til. Det opleves som om, der er alt for mange valg at tage, og aldrig fred og ro.
Du har måske fået signaler fra kroppen om, at det er ved at være nok, men du har overhørt dem og gjort dig ekstra umage, for at stille alle tilfreds.
Ved hypnosebehandling kan du få hjælp til at skille skidt fra kanel. Du mærker dine egne behov, finder styrken til at turde sige til og fra og står ved dine grænser.
Fremover vil du med ro og overblik kunne tage stilling til de mange krav og forventninger, du møder i tilværelsen. Du vælger, hvad der skal gøres og hvornår det skal ske, i overensstemmelse med dine egne mål og ønsker.